fbpx

Bruksisme/Tandslid

Bruksisme og Tandslid

Hvad er tandslid?

Tandslid er slid af tændernes overflade eller sagt med andre ord tab af tandsubstans.

Dette kan både skyldes indefra kommende faktorer i form af bruksisme (tandskæren) og udefra kommende faktorer i form af syreskader, forkert tandbørsteteknik og lignende.

Særligt bruksisme er noget vi ikke selv er herre over, da det som oftest foregår ubevidst i vores søvn.

Symptomer på buksisme er typisk ømme tyggemuskler og spændingshovedpine, når du vågner efter søvn.

I særligt alvorlige tilfælde af tandslid kan større behandlinger som rodbehandlinger og bidhævning komme på tale, da man her har slidt al emaljen væk.

Vi har på klinikken stort fokus på tandslid i alle former, og vi vil rådgive og vejlede dig, hvis tegn eller symptomer på dette konstateres.

Høj Kvalitet

Vi tilbyder behandlinger af højeste kvalitet til fair priser

100% Smertefri Behandling

Vi tilbyder på klinikken 100% smertefri og tryg behandling

Gratis Parkering

Klinikken er beliggende i Espergærde Centret, med altid gratis parkering lige ved døren

Online Booking

Vi tilbyder Online Booking så vores patienter altid nemt og hurtigt kan få en tid hos os

Hvorfor bliver tænderne slidt?

Selvom emaljen på tænderne er kroppens hårdeste væv, vil et helt liv med et funktionelt tandsæt sætte sine spor.

Hvis du brukserer (skærer tænder) når du sover, vil det typisk skyldes, at du generelt er stresset eller er i en stresset periode. Men det kan eksempelvis også skyldes spændinger i nakken, der forplanter sig videre til tyggemusklerne og dermed stresser disse.

Tandslid kan også findes ved for stort og hyppigt indtag af syreholdige fødeemner, herunder særligt læskedrikke som cola og energidrikke.

Syren fra disse fødeemner vil langsomt ”skylle” tandemaljen væk, og vil meget ofte betyde, at man er plaget af meget følsomme tænder over for særlig kulde, varme og søde sager.

Samtidigt vil man også være meget mere modtagelig over for caries (huller i tænderne), hvis man ingen tandemalje har til at beskytte tanden.

Øvrigt tandslid er typisk på grund af en for hård tandbørste eller en forkert tandbørsteteknik, hvor også tandkødet (gingiva) skubbes væk, men kan også være slid på fortænderne, hvis man eksempelvis bider meget negle.

Vi vil på klinikken instruere og rådgive dig i korrekt renhold af dine tænder.

Mød Vores

Tandlæger

Vores tandlæger tager sig af alle større behandlinger på klinikken

Hvordan behandles tandslid?

Hvis dit tandslid skyldes bruksisme, vil vi som typisk anbefale dig en individuelt tilpasset bidskinne, som kun passer dig, og som du skal sove med om natten.

Den vil beskytte dig mod yderligere slid, samt vil den også kunne bryde dit bidmønster, så din kæbemuskulatur slapper mere af. Dette vil i de fleste tilfælde fjerne ømheden i tyggemusklerne om morgenen samt spændingshovedpinen.

I svære tilfælde kan tandretning eksempelvis komme på tale, hvis der er en ubalance i dit bid. Hvis tandslidet skyldes udefra kommende faktorer, vil vi rådgive og vejlede dig, så yderligere slid kan undgås.

Er skaden først sket, vil vi tage kliniske fotos af dit tandsæt samt aftryk til udstøbning af gipsmodeller.

Hernæst vil en af vores dygtige tandlæger udarbejde en behandlingsplan for genopbygningen af dit bid, som du vil få præsenteret til en samtale på klinikken.

Her vil I finde den behandling, der passer bedst til dit tandsæt i for hold til dit ambitionsniveau.

 

+45 49 13 37 69

Ring og få en tid i dag

Book Tid

via vores online booking

Nørre Torv 1

Espergærde Centret