​Telefon: 49 13 37 69

Sunde, stærke

og smertefrie

tænder

Åbningstider / tlf tider

Mandag:        

Tirsdag:         

Onsdag           Torsdag

​Fredag​

08.00 - 16.30

08.00 – 17.00​

08.00 – 12.30

08.00 – 16.00

08.00 – 14.00

 

 

Nænsom rodbehandling centralt i espergærde, nordsjælland

Har du behov for at få udført en rodbehandling? Her hos Espergærde Tandplejecenter anvender vi de nyeste og mest nænsomme metoder til behandling af tandrodsbetændelse uden at gå på kompromis med effekten af rodbehandlingen. Ydermere tilbyder vi en grundig diagnosticering og rådgivning, inden vi udfører behandlingen.

Her på siden kan du læse mere om:

  • Hvornår en rodbehandling er nødvendig, og hvordan vi stiller diagnosen
  • Hvordan du får en nænsom rodbehandling her hos Espergærde Tandplejecenter
  • Hvilke fordele du får ved at afslutte din rodbehandling med en tandkrone

Leder du efter en dygtig tandlæge i Nordsjælland, hvor du kan få foretaget en rodbehandling? Så ring til os her hos Espergærde Tandplejecenter på 49 13 37 69 og bestil en tid. Du kan også benytte kontaktformularen her på siden.

Få en grundig diagnosticering inden rodbehandling nær Helsingør

Der kan være mange årsager til, at en rodbehandling er nødvendig. Den mest udbredte årsag er dog, at tandens nerve går til som følge af en betændelse i tandroden. Går du i længere tid med et stort hul i tanden, er der stor risiko for, at bakterier får adgang til nerven og forårsager betændelsen. I andre tilfælde kan en rodbehandling blive nødvendig som følge af et voldsomt slag på tanden såvel som kemisk eller varmepåvirkning af nerven.

Her hos Espergærde Tandplejecenter har vi stor erfaring med diagnosticering af tandrodsbetændelse såvel som rodbehandling af den angrebne tand på den mest skånsomme måde. Sørger du for at få foretaget regelmæssige tandeftersyn på vores klinik nær Helsingør i Nordsjælland, kan du forebygge tandrodsbetændelse. Samtidig kan du sikre, at en eventuel rodbehandling bliver foretaget i tide. Betændelsen vil nemlig altid blive opdaget ved en rutinemæssig røntgenundersøgelse.

Effektiv og skånsom rodbehandling i Helsingør med ny teknik

Ved en rodbehandling fjernes tandens nerve fra rodkanalerne og pulpakammeret, og betændelsesvæv samt bakterier fjernes fra tandens indre. Forinden vil det i mange tilfælde være nødvendigt at bore et hul i tanden for at få adgang til den betændelsesramte nerve. Når nerven er fjernet, glattes de indvendige sider og rodkanalerne skylles med en antibakteriel væske. Afslutningsvist fyldes hullet i tanden med et særligt rodfyldningsmateriale.

Når du får udført en rodbehandling her hos Espergærde Tandplejecenter, bestræber vi os på at gøre behandlingen så nænsom som muligt. Derfor anvender vi som en af de eneste tandlæger i Nordsjælland en laserstråle til at rense og sterilisere rodkanalerne. Fordelen ved at anvende laser ved en rodbehandling er, at det ofte er smertefrit. Ydermere minimeres risikoen for, at der opstår komplikationer som kræver efterbehandling.

Fuldend din rodbehandling med en krone hos Espergærde Tandplejecenter

Efter en rodbehandling er tanden mere sårbar end før og knækker lettere. Ydermere oplever mange, at den rodbehandlede tand bliver misfarvet. Derfor er det ofte en god idé at forsyne tanden med en krone efter rodbehandlingen. Her ved Espergærde Tandplejecenter benytter vi et særligt system, der gør det muligt at fremstille keramiske tandkroner af høj kvalitet inden for kort tid. Dertil sætter vi kvalitet og tryghed i højsædet og tilbyder dig en grundig rådgivning.

Ønsker du at få udført en nænsom og effektiv rodbehandling på vores klinik i Nordsjælland? Eller er du i tvivl, om en tandpine eller andre symptomer er tegn på, at en rodbehandling er nødvendig? Så udfyld kontaktformularen her på siden eller ring til os på 49 13 37 69 for at bestille en tid.

Om os

​Nina og Morten Duedahl-Skov

CVR: 34536120

Adresse​

Vestermarken 16 A

3060 Espergærde​

​Kontakt os

​Telefon: 49 13 37 69

Mail: klinik@tandsund.dk